Litra F har jeg altid haft en forkærlighed for, for jeg har engang kørt sådan én.

    I min barndom holdt vi altid sommerferie i Ejby Stationsby på Vestfyn. Jeg tilbragte megen tid på stationen, hvor jeg udviklede en teknik, så jeg fik lov til at komme op i førerhuset på lokomotivet, når toget stod på vigesporet for at blive overhalet. I en periode blev et persontog overhalet lidt efter frokost, og jeg lærte én af førerne at kende. Toget blev trukket af en MO motorvogn, og en dag fik jeg lov til at køre toget ind på sidesporet og tilbage til perronen igen. Det var en stolt dag!

    En dag i en anden ferie gik jeg tur på Århus havn og så en F - er, der kørte rundt og hentede vogne ved havnens forskellige virksomheder.  Jeg blev inviteret på en tur, og da føreren havde set, at jeg godt kunne fyre, fik jeg lov til køre F - eren! Hvor vi kørte hen, bestemte rangerfolkene. De satte skiftesporene og signalerede: Ét stød i fløjten: “Kør frem”, to stød: ”Bak” og en særlig trille: ”Stoooop - NU!”. Det var let nok. Føreren bemærkede: “Vi skal huske at hente en vogn ved Oliemøllen”. Da vi havde været forskellige steder, sagde han: “Hov, vi glemte vognen ved Oliemøllen!”. “Har været der!”, svarede jeg, pavestolt. Jeg var 12 - 13 år.

    Det hele medførte, at jeg kom alt for sent tilbage til frokost. Joh, der blev megen ballade!

For flere oplysninger om F - eren, se: ”Danmarks Damplokomotiver” af William Bay,

    (ISBN 87-7321-015-5)